ECOCLEAN NORDIC

EcoClean Nordic så første gang dagens lys tilbage i 2012, da det blev stiftet af fire venner med en fælles mission: at skabe et plantebaseret rengøringsprodukt, der får omtanke, effektivitet og økonomisk tilgængelighed til at gå op i en højere enhed. 

EcoClean Nordic er nemlig opstået ud fra Helene og Tommys egne oplevelser og frustrationer som forbrugere og forældre, der forsøger at navigere i nutidens kemikaliejungle og så vidt muligt beskytte deres børn mod angreb fra diverse skadestoffer i hverdagen. 

Derfor begyndte de at udvikle idéen om, hvordan man – med rod i den danske muld – kan skabe et ærligt, men effektivt produkt, der gør op med den uigennemsigtighed, der præger markedet i dag. 

Efter flere års forskning og hårdt arbejde lykkedes det endelig at udvikle recepten på de produkter, der i dag kaldes EcoClean Nordic. Produkter, der således er blevet til ud fra en vision om, at EcoClean Nordic skal være med til at gøre en positiv forskel i verden.

EcoClean Nordic tror på miljøeffektive, fair og innovative løsninger, der bidrager til at bevare jordens ressourcer og skaber betingelser for en bedre livskvalitet for alle – nu og i fremtiden.