RFSU

RFSU er en partipolitisk og religiøst uafhængig non-profit organisation, der arbejder for at sprede et fordomsfrit, tolerant og åbent syn på sex- og samlivsspørgsmål. De tager udgangspunkt i alles frihed til at være den, man ønsker, at vælge at leve, som man vil, og at nyde, som man vil. 

RFSU er overbeviste om, at sex og samliv er vigtigt for både enkeltpersoner og samfundet. For at finansiere deres oplysningsarbejde, tester, sælger og markedsfører RFSU kondomer, glidecreme, intimpleje, sexlegetøj og læbepomader.

RFSU har en særlig 80-årig lang historie bag sig. Virksomheden blev etableret af den norske præstedatter Elise Ottesen Jensen. Elise var en af 17 søskende, som oplevede konsekvenserne af at leve i en tid uden brug af prævention. Blandt andet havde hun en søster, der blev gravid som 16-årig, og som blev tvunget til at bortadoptere barnet. Hun drog tidligt til Sverige, og det var her, hun påbegyndte sit oplysningsarbejde.

Elise Ottesen Jensen havde en klar vision: "Jeg drømmer om den dag, at alle børn, der sættes i verden, er ønskede, at alle mænd og kvinder er lige, og at seksualitet er et udtryk for kærlighed, nydelse og ømhed." For at kunne videreformidle seksualoplysningen havde hun imidlertid brug for et indkomstgrundlag, og hvad var mere naturligt end at sælge kondomer. Riksforbundet For Seksuell Upplysning (RFSU) blev etableret, og siden kom datterselskabet RFSU AB til, der igen startede RFSU AS. RFSU AB har sin egen fabrik i Hennan (Sverige), hvor kondomerne testes og pakkes.