ELIZABETH ARDEN

Elizabeth Arden, født Florence Nightingale Graham, var en canadisk erhvervskvinde, iværksætter og pioner inden for hudpleje og kosmetik. Hun grundlagde den succesfulde og verdenskendte virksomhed Elizabeth Arden og etablerede i samme ombæring den amerikanske skønhedsindustri.

Elizabeth Ardens grundlæggende overbevisning var, at skønhed ikke skulle være en maske af makeup, men et samarbejde mellem videnskab og natur for at fremhæve kvindes fine, naturlige træk. Hun levede efter mantraet: "At være smuk er enhver kvindes fødselsret."

Elizabeth Arden var uddannet sygeplejerske og blev senere uddannet indenfor hud- og skønhedspleje. I 1910 rejste hun fra Canada til New York i USA for at åbne sin første klinik på 5th Avenue. Kendetegnende for klinikken var den røde dør, der siden er anvendt til Elizabeth Arden saloner over hele verden. Døren og gaden har desuden været inspirationskilde til navnene på parfumerne Red Door og 5th Avenue.

Elizabeth Arden opfandt beautyboksen, lancerede et bredt udvalg af uundværlige cremer og udviklede flere ikoniske parfumer. Ved hendes død i 1966 eksisterede der over 100 Elizabeth Arden saloner på verdensplan, blandt andet i storbyer som London, Paris og København.